23948sdkhjf

Lindex åbner med rekordstor succes i Fields

Lindex slog rekord, da modekæden i weekenden åbnede dørene til sin første butik i Danmark. Åbningen blev den største for nogen modebutik i Field's historie.

Folk startede i kø to timer før den officielle åbning af Danmarks første Lindex-butik i fredags.

Interessen for at være blandt de første kunder til at besøge Field's nye modebutik var rekordstor, og få minutter før åbningen var køen udvidet langs det meste af gangen på første sal i Danmarks største indkøbscenter, Field's.

I alt 13.700 personer besøgte butikken i løbet af åbningsweekenden, fortæller kæden i en pressemeddelelse.

- Vi er helt overvældede af den fantastiske modtagelse, som Lindex modtog fra vores kunder. Det er tydeligt, at folk har savnet at have Lindex på det danske marked, og vi er meget stolte over at være det shoppingcenter, der åbner den første Lindex-franchisebutik i Danmark. Vi har aldrig før i Field's historie set en modebutik tiltrække så mange gæster og skabe kø gennem det meste af vores førstesal. Med tilføjelsen af Lindex tilbyder Field's det bedste fashion-mix i ethvert dansk indkøbscenter, siger Thomas Thomsen, Shopping Center Manager for Field's.

Planlægger webshop i Danmark
Interessen for mærket er også tydelig på de sociale medier, hvor Lindex Denmark snart passerer 20.000 følgere på Facebook og Instagram.

Franchisetagerne, Loa D. Kristjansdottir og Albert Thor Magnusson, planlægger at åbne flere Lindex-butikker i Danmark, og en dansk Lindex Shop Online med hurtige leverancer bliver også snart lanceret.

- Det er nu 10 år siden, vi etablerede den lille startup-virksomhed, der solgte børnetøj fra Lindex gennem facebook. Med det i tankerne er det helt utroligt at åbne en butik i detailhovedstaden København for sådan en fænomenalt stort antal kunder. Vi er meget taknemmelige for modtagelsen og ser frem til at skabe en modeoplevelse i verdensklasse for vores fantastiske kunder i fremtiden, siger Loa D. Kristjansdottir, franchisetager Lindex Denmark.

En procentdel af omsætningen fra den officielle åbningsdag går til en velgørenhedsorganisation valgt af personalet i Lindex Denmark.

Personalet har valgt at donere 40.000 kroner til Familier med kræftramte børn i de kommende dage.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079